Hvilke informationer er tilgængelige?
DLI MI tilbyder en meget bred vifte af lægemiddelsalgsstatistik. Løsningerne er forbeholdt den kreds af lægemiddelvirksomheder, der bidrager til statistikken gennem levering af lægemidler registreret i specialitetstaksten.
Hvordan bliver løsningerne til?
Vi centrerer vores løsninger omkring databasen Pharmaview. Salgsdata indsamles fra en række forskellige kilder, rubriceres og samles i Pharmaview databasen.

Data til Pharmaview® databasen
Databasen dækker alt registreret salg af receptpligtige lægemidler samt håndkøbsmedicin (OTC) i Danmark samt salget af en række mærkevarer gennem apoteker.
Data modtages fra grossisterne hver dag. Mængden er meget omfattende, idet der indsendes information om salg af hvert eneste varenummer registreret i lægemiddeltaksten i Danmark. Alle data indrapporteres og indarbejdes i DLI MI's lægemiddelstatistik.